Er islam problemet?
Aminah Tønnesen hedder en meget begavet og sympatisk muslimsk debattør. Hun er en utrættelig forsvarer af islam som en fredens religion. Således har hun f.eks. et læserbrev i Kristeligt Dagblad 12. juni i år. Om de tilsyneladende krigeriske vers i Koranen skriver hun at der:
ikke er tale om carte blanche til at dræbe alle ikke-muslimer, men om tilladelse til at forsvare sig mod angreb fra hedninge, der har brudt en indgået fredspagt ved at angribe muslimerne med våben i hånd. Læser man versene i deres rette sammenhæng, viser det sig, at der i alle passager er tale om et forsvar imod angreb udefra.
Og videre skriver hun:
Det handler kort sagt om noget så banalt som at læse Koranen på dens egne præmisser – og betragte den som et personligt budskab, som den enkelte efter bedste evne skal overføre til sit eget liv på en fornuftig og meningsfuld måde.
I kan læse en mere detaljeret redegørelse af Aminah Tønnesen her.
Et andet emne, som optager hende er dyrevelfærd, og hun fortæller her om, hvordan Koranen opfordrer os til at behandle dyrene med respekt og omsorg som Guds skabninger. Når man tænker på de uhyggelige beretninger om grusom dyremishandling i indvandrerghettoen Vollsmose i Odense, så burde Aminah Tønnesens skrift om dyrevelfærd husstandsomdeles i denne bydel. Og dog er det måske alligevel ikke nogen gennemførlig idé? For nogen tid siden kom det frem, at postbuddene i Vollsmose bliver udsat for trusler og chikane, læs her.
Og hvor vil jeg så hen med de eksempler? Jeg vil fremhæve, at det bestemt er muligt, at islam bør betragtes som en fredens religion, der tilskynder alle muslimer til at være gode og loyale borgere i deres land, og til at leve i fred med folk af alle religioner. Det ser blot ud til, at ikke alle muslimer, og navnlig ikke de unge mænd i ghettoerne, ser sådan på sagen. Og så kan det egentlig være ret ligegyldigt, hvad der står i Koranen, og hvordan de og de vers bør fortolkes. Det kan kun have interesse for særligt religionsinteresserede.
Så godt som hver gang vi ser et nyt problem dukke op, så viser det sig at have forbindelse til indvandring fra lande, hvor islam er flertalsreligionen.
Sidste år hørte jeg for første gang om, hvordan studenterne i visse bydele i København bliver mødt
med kasteskyts, når de fejrer deres eksamen med på skift at besøge deres forældre. Problemet viste sig dog at have eksisteret i nogle år, men var absolut ukendt i min ungdom. Og Gud og hvermand ved jo godt, at det ikke er
unge mænd fra Vietnam, Thailand eller Argentina, som begår uhyrlighederne
Listen over problemer er desværre lang. Jeg nævner i flæng, men I kan selv føje flere til:
Forfølgelse af kristne flygtninge, som jeg har skrevet om i et indlæg på min blog.
Har det så noget med islam at gøre? Jeg ved det ikke, jeg er ikke religionssociolog. I grunden finder jeg også spørgsmålet ret uinteressant. Sandsynligvis er der ikke tale om, at de unge mænd og drenge i ghettoerne efter nøje granskning af Koranen kommer frem til, at det vil være en god islamisk gerning at kaste sten efter ambulancefolk.
Så naturligvis, kan man da godt hævde, at problemerne ”ikke har noget med islam at gøre”, som den liberale debattør Rasmus Brygger skriver om her. Men hvad skal vi bruge den indsigt til? Helt åbenlyst skyldes de problemer, der truer med at gøre Danmark til et brutalt og utrygt samfund, entydigt indvandring fra muslimske lande. Se blot til Sverige, hvor problemerne er mangefold større, og hvor lovløsheden breder sig til flere og flere bydele i de store byer. Og hvor det intet har nyttet at vogte nidkært over den ”gode tone i debatten”.
Derfor er det også et helt legitimt forsvar af vores land, når vi fører en restriktiv indvandringspolitik. Næste skridt bliver et opgør med de internationale konventioner, som jeg har skrevet om i dette indlæg. Det er kort sagt aldeles vanvittigt, at konventioner skrevet i en anden tid påbyder os at smadre vores land.
Og nej, det drejer sig aldeles ikke om ”hetz mod islam” og om at ”skabe fjendebilleder” og ”lægge muslimer for had”. Og nej, det er naturligvis ikke alle muslimer, som er voldsmænd og terrorister. Vi kender sikkert allesammen en flink muslimsk frisør eller grønthandler. De fredelige muslimer skal blot blive ved med at leve i fred med det danske samfund. Og Aminah Tønnesen skal vedvarende udbrede sit gode budskab om islam som fredens religion. Gid hendes indsats må bære frugt.
Men så skal vi også samtidig se på virkeligheden, som den faktisk er, og ikke som vi ville ønske den så ud. Og handle ud fra det, som vi erfarer.
Virkeligheden er ulykkeligvis, at indvandring fra muslimske lande har skabt og til stadighed skaber problemer.