07-12-2016

Det har i mange år været almindeligt i England og USA at undgå hilsnen ”Merry Christmas”. I stedet siger man ”Season's greetings”, ”Best regards of the season” eller også til tider ”Happy Holiday”.

Som så meget andet kommer den slags galskab også før eller siden til Danmark. Her kan man f.eks. læse om, hvordan man i en virksomhed som IKEA har afskaffet enhver markering af julen og i stedet indført noget så festligt som en septemberfest!

Det burde være løgn. Når man undgår ordet jul, fordi man ikke ønsker at vække anstød hos den, som har en religion forskellig fra kristendommen, så er man efter min mening ude i den yderste perfektion, når det gælder dyrkelsen af den politiske korrekthed som afgud.

Tillige er der tale om en pleje af offerrollen. Man dyrker retten til at være krænket – ikke kun på egne vegne, men også, og måske endda først og fremmest, på andres vegne. Informationschefen fra IKEA siger meget afslørende:

”I stedet for at holde en julefest holder vi en septemberfest i forbindelse med virksomhedsårets begyndelse. Her får medarbejderne også en årsgave i stedet for en julegave. Vi ville ikke lave noget, der skulle være afhængigt af religion. Det hænger sammen med virksomhedens mangfoldighedspolitik. Det er ikke, fordi der var en særlig efterspørgsel fra medarbejderne. Men vi har været en af frontløberne på det område, at der skal være plads til os alle sammen både i forhold til religion og alt muligt andet. ” (min kursivering)

Nej, ingen efterspurgte julens afskaffelse, men lad os alligevel gøre det for en sikkerheds skyld, for det tilfælde at en eller anden medarbejder bliver dybt krænket og rystet i sin grundvold ved synet af et julehjerte eller af at høre ordene ”Glædelig Jul”.

Lad os håbe, at disse tosserier trods alt forbliver et begrænset fænomen i Danmark. For hvad er det i grunden, som er på spil? Jeg er ikke i tvivl. Det drejer sig om et spil, hvor kristendommen langsomt, men systematisk skal trænges i baggrunden til fordel for multikultur og såkaldt ”mangfoldighed”. Og et spil hvor cheferne fra f.eks. IKEA deltager i rollen som nyttige idioter.

Men betyder det virkelig så meget, om vi ønsker ”Glædelig Jul” eller noget andet her i december? Isoleret set kunne det naturligvis være ret harmløst, men djævelen har det med at gemme sig i detaljen, og hvad sker der, hvis vi umærkeligt efterhånden vænner os til at nedtone julen og kristendommen? Se til Sverige, hvor jeg kan give to eksempler:

Flere skoler afskaffer det traditionsrige Luciaoptog, se her. Det blev så det næste. (Ikke at vi slet ikke kan være med i Danmark, se her).

Men det bliver endda meget værre end det. Her kan man læse om, hvordan den svenske biskop Eva Brunne i dybeste alvor foreslår, at korset på en sømandskirke skal fjernes af hensyn til anderledes troende. Hvor langt kan man komme ud i kristent selvhad? Åbenbart meget langt, når man efterhånden accepterer et klima, hvor kristendommen værsgo har at gå stille med dørene og stikke piben ind.

Og forslagsstilleren er jo så vel at mærke ikke en eller anden tilfældig debattør, men biskop i den svenske kirke. Men ved nærmere eftertanke kan det måske dog ikke give anledning til den store undren. Siden svenskerne nu åbenbart har besluttet at smadre deres dejlige land med en vanvittig udlændingepolitik, så følger det helt naturligt, at også kirken vælger at begå åndeligt harakiri.

Der er altså god grund til at være på vagt. Lad os f.eks. holde øje med forholdene på vores egen arbejdsplads. Laver ledelsen julefrokosten om til en vinterfest? Sker det, så protester, og hjælper det ikke, så bliv hjemme fra festen. Og får vi julekort fra kolleger fra udlandet med ”Season's greetings” så besvar dem med ”Merry Christmas”.

Netop erfaringerne fra Sverige viser, at eftergivenhed på dette område ikke er gratis. Hvad bliver det næste? For det næste kommer så sikkert som amen i kirken, skønt dette amen måske efterhånden ikke er så sikkert endda.

Jeg går ofte tur på Østerbro. Hvert år i december kan jeg med forstemthed i sindet se hilsnen på den amerikanske ambassade til det danske folk ”Happy Holiday”. Hvis nu ambassadøren for De Forenede Stater tilfældigvis skulle læse med, så har jeg denne besked til ham:

Deres Excellence,

Hvis De og Deres regering ikke kan få Dem selv til at ønske mig en glædelig jul, så vil jeg så afgjort foretrække, at De ikke ønsker mig noget overhovedet. Fri mig for Deres sjofle og kastrerede julehilsen.

Med højagtelse

Karsten Larsen

17-11-2016

Partiet Nye Borgerlige, som jeg har valgt at tilslutte mig, har som et væsentligt programpunkt, at al asylbehandling skal bringes til ophør i Danmark, så vi alene hjælper i nærområderne med mad, rent vand, medicin, telte, tæpper og andre basale fornødenheder. Denne hjælp må gerne blive forøget massivt, ligesom vi også kan tage imod et vist antal kvoteflygtninge.

Der er en række gode grunde til dette opgør med den danske asylpolitik; den væsentligste er, at som det er i øjeblikket, så viser vi solidaritet med ham, som kan betale en menneskesmugler, mens vi lader resten i stikken. Det er hverken humant eller for den sags skyld kristent. Det er ren vilkårlighed forårsaget af vores bevidstløse tilslutning til de såkaldte internationale konventioner. De blev til i en anden tid, og er ikke gearet til at løse nutidens problemer i Europa med indvandring fra først og fremmest mellemøstlige og nordafrikanske lande.

Nu befinder der sig aktuelt et antal asylansøgere i Danmark. De skal naturligvis have en ordentlig og fair behandling. Så viser der sig imidlertid et aldeles uhyrligt problem. Et problem som er dukket op i de seneste år:

Kristne asylansøgere bliver forfulgt på vores asylcentre af muslimske asylansøgere.

Læs

Her og her

Forfølgelsen kan bestå i f.eks. tilråb, natlige forstyrrelser, trusler og vold.

Først vægrer man sig ved at tro, at det kan være rigtigt. Er der tale om en misforståelse? Har chikanen af kristne nok fundet sted, men kun i ganske få tilfælde? Måske er det blot konflikter, som nu en gang kan opstå mennesker imellem, og hvor den ene tilfældigvis er kristen og den anden tilfældigvis muslim?

For det kan da umuligt tænkes, at den som er på flugt fra forfølgelse, straks han er i sikkerhed i et fredeligt land, giver sig til at forfølge og chikanere andre flygtninge? Nej, den tanke burde ikke kunne tænkes, men nu tegner der sig efterhånden et klart mønster. Det er nøjagtigt de samme historier, som dukker op igen og igen, både i Danmark og i andre lande.

Kristne asylansøgere bliver forfulgt og chikaneret fordi de er kristne, og forfølgerne er muslimer.

I kan selv med passende søgeord google jer frem til mange andre tilfælde - i Danmark såvel som i andre lande, f.eks. Tyskland. Og gang på gang er reaktionen den samme fra politikere, myndighedspersoner og Røde Kors folk: Der er nok højst tale om enkeltstående tilfælde. Problemet søges nedtonet mest muligt.

Læs her om hvordan en asyldirektør med himmelvendte øjne bedyrer, at man skam ikke blander sig i beboernes religion på et asylcenter.

Som om det havde noget som helst med sagen at gøre. Samtidig lader hun forstå, at problemet med forfulgte kristne på asylcentrene er et problem, som hun aldrig, aldrig nogensinde har hørt det mindste om.

Ja, sådan er der en vis klasse af mennesker med en fænomenal evne til aldrig at komme i berøring med viden, som kunne forstyrre deres politisk korrekte samvittighed. I mine øjne er det udtryk for en uhyggelig følelseskulde og kynisme.

I Kristeligt Dagblad 16. november 2016 er der endnu en omtale, som I kan læse her.

Her kan man også læse om, at Venstres integrationsordfører Marcus Knuth vælger at lade som om, at de få tilfælde, som formelt bliver indberettet til myndighederne udgør hele problemet. At nogle kunne undlade at indberette chikanen af frygt for repressalier, det kan naturligvis slet ikke tænkes... I politik kan det muligvis af og til betale sig at spille idiot, men denne gode venstremand går ærligt talt temmelig vidt.

Jeg vil gerne dvæle ved ét af de tilfælde, som bliver nævnt i artiklen, nemlig en muslimsk beboer på et asylcenter på Morsø:

”som i længere tid har ageret politibetjent …  i forhold til ’acceptabel religiøs adfærd og udseende’. Det kulminerede …  i en konfrontation med … en beboer der får revet sin halskæde af og ødelagt, da denne betragtes som ’et kristent symbol’. ”

Denne beretning kan vi jo så tænke videre over. Hvorfor skulle denne muslim ændre adfærd, når og hvis han opnår asyl i Danmark? Efter alt at dømme vil han yde sit negative bidrag til, at det kvarter hvor han får bopæl, bliver et utrygt og brutalt kvarter. Han vil være til fare for kristne, som er konverteret fra islam, og sandsynligvis også for andre kristne indvandrere tillige med muslimer med et liberalt forhold til deres religion. Og hvorfor skulle han stoppe dér? Kunne han ikke også efterhånden blive til fare for gammeldanske kristne i områder med mange indvandrere? Det er desværre ikke den rene feberfantasi og paranoia fra min side. Læs her om hvordan en præst i Tingbjerg for et par år siden måtte opgive sit embede.

Kan den dag komme, hvor vi i Danmark skal holde kristne gudstjenester under politibeskyttelse? Nu påstår jeg ikke, at vi nødvendigvis kommer dertil. Men min pointe er til gengæld, at det så ikke er det politisk korrekte broderskabs fortjeneste. For de har afvist overhovedet at forholde sig til problemet med muslimers forfølgelse af kristne.

Når det gælder forfølgelse af kristne på vores asylcentre, så gives der én og kun én rimelig konsekvens:

Kristenforfølgere meddeles afslag på deres ansøgning om asyl, og de skal forlade Danmark.

Og står der elendige internationale konventioner i vejen herfor - det gør der givetvis - så skal de selvsamme konventioner flås i stumper og stykker. Ligesom vi naturligvis intet hensyn skal tage til eventuelle protester fra Angela Merkel.

Forekommer det aldrig, at kristne asylansøgere forfølger muslimer? Jeg kender ikke til den slags tilfælde, men læg endelig jeres viden frem, hvis I skulle være bedre orienteret. Og så skal konsekvensen selvsagt være nøjagtigt den samme.

07-10-2016

For ca. tre år siden i forbindelsen med den kommunale valgkamp skrev jeg nedenstående indlæg til Frederiksberg-Bladet. Det blev mærkeligt nok ikke optaget. Nu da jeg har min egen blog, kan jeg imidlertid gøre indlægget tilgængelig for alle.

Det spørgsmål jeg rejste dengang er nemlig stadig aktuelt, og gælder både for Frederiksberg og resten af Danmark:

• Bevar grundskylden
• Ned med skatten på arbejde
• For alle danskere

PS.

Det eneste, der har ændret sig er, at jeg ikke længere er medlem af Liberal Alliance. LA fik i øvrigt 5 pct. af stemmerne ved kommunalvalget på Frederiksberg – den tilslutning man under alle omstændigheder lå til, som meningsmålingerne så ud dengang. Tilsyneladende var der ikke nogen grundskyldeffekt for LA.

Bevar grundskylden på Frederiksberg

Som medlem af Liberal Alliance på Frederiksberg er det med beklagelse, at jeg ser mit parti gennemføre en særdeles uklog kampagne mod den kommunale grundskyld.

Der er flere årsager til, at vi i videst muligt omfang bør vælge at beskatte jordværdierne fremfor indkomster skabt ved arbejde:

Grundskyldspromillen har i umindelige tider ligget på omtrent samme niveau. Alle boligejere i byen har dermed overtaget deres hus eller lejlighed på det kendte vilkår, at der til hver en tid skal svares lidt under 30 promille af grundens værdi - også hvis vurderingen stiger. Et vilkår, som naturligvis er indarbejdet i handelspriserne. Det er endog et kendt vilkår, at kommunalbestyrelsen kunne vælge at hæve promillen til 34. Ingen kan dermed hævde at være blevet snydt, som hvis grundskylden havde været en helt ny skat, som man straks havde sat på et højt niveau.

Jordens værdi afspejler, at Frederiksberg er et godt sted at bo og arbejde. Vi har sammen gjort Frederiksberg til det måske bedste sted i hovedstaden. Det er ikke den enkelte grundejers fortjeneste. Det er derfor retfærdigt, at vi som boligejere giver noget tilbage til fællesskabet alt efter hvor meget og hvor god plads vi besidder. Grundskylden er tillige markedsbestemt; den afspejler hvor meget vi er villige til at betale for en plet i vores by, og er dermed den skat vi som liberale bør prise fremfor alle andre skatter.

Dermed følger så selvfølgelig også, at de gode boliger med særlig gunstig beliggenhed går til dem, som kan og vil betale mest. Velhavende folk bruger gerne en del af deres indkomst på at bo godt. Grundskylden er derfor også en god skat fordelingsmæssigt. Men selvfølgelig kan der godt være en mangemillionær, som bor i en lille lejlighed i svømmehalskvarteret. Han slipper så nådigt i grundskyld, og det er som det skal være, for han besidder jo kun ganske lidt plads med en relativ ydmyg beliggenhed. Til gengæld skal han jo så betale meget i indkomstskat.

Netop indkomstskatten bør vi imidlertid holde nede, for det er en skadelig skat, som straffer den ekstra indsats. Et råderum vi udnytter til at sænke grundskylden er et råderum vi ikke udnytter til at sænke indkomstskatten. Man kunne jo omvendt spørge: Hvilke positive dynamiske effekter ville det give dersom vi valgte helt at afskaffe grundskylden og hæve indkomstskatten? Det ville der absolut ingen positive effekter være forbundet med, tværtimod. Det er der almindelighed enighed om hos den økonomiske sagkundskab, og netop beskatning af jordens værdi har økonomerne fra gammel tid anset som den bedst tænkelige skat, fordi den ikke tynger arbejde og initiativ.

Jeg ser naturligvis gerne, at LA får indflydelse på Frederiksberg i de kommende fire år, men indflydelsen bør udnyttes til at sænke indkomstskatten mest muligt, så vi kan give København baghjul, og så gode skatteydere netop vælger Frederiksberg som deres by.