Min helt Bastian

Jeg har en helt. Ja, jeg har måske mange, men ham jeg tænker på lige nu hedder politimester Bastian. Han er en af hovedpersonerne i Thorbjørn Egners fortælling om Folk og røvere i Kardemomme by.

Thorbjørn Egner skrev bogen i 1955, og den er sidenhen udkommet på plade og opført som teaterstykke utallige gange, også i Danmark.

I kan her se en udgave opført af eleverne fra Nordsjællands Efterskole, og I kan også høre fortællingen oplæst af Thorbjørn Egner selv, her.

Bastian har skrevet en lov – kardemommeloven - med hvilken han holder justits i sin by. Og loven lyder i al sin enkelhed:

”Man skal ikke plage andre, man skal være grei og snill, og for øvrig kan man gjøre hva man vil.”

”Grei og snill” på norsk svarer nok til, når vi på dansk siger ”flink og rar”. Det rimer imidlertid ikke, så i Halfdan Rasmussens danske oversættelse blev det til:

”Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre som man vil.”

Så bliver vi naturligvis også mindet om, at vi skal huske at passe godt på os selv.

Kardemommeloven er i sin kerne både kristen og liberal. På sin vis minder den jo om den sammenfatning Jesus giver os, den gyldne regel:

Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. (Matthæusevangeliet 7:12)

Men kardemommeloven er også liberal, for der skal være plads til at være anderledes, til at være sær og stikke ud. Derfor er også den vredladne tante Sofie en del af fællesskabet. Og endog de tre røvere ender med at blive fuldt ud resocialiseret efter et kort og særdeles humant fængselsophold.

Udover at være politimester, så skal man nok også opfatte Bastian som byens leder. Vi hører i hvert fald ikke om nogen borgmester. I modsætning til vore dages politikere, så drømmer Bastian imidlertid ikke om at ansætte en spindoktor til at tænke tanker for sig. Ej heller har han brug nogen coach eller managementkonsulent Han kan selv.

Nu er fortællingen naturligvis fiktion, men alligevel er det rart at blive mindet om, at vi ikke behøver at gøre alting så kompliceret. At vi faktisk godt selv kan tænke tankerne uden hjælp fra den åndløse managementbranche.

I mit arbejdsliv har jeg gennem årene været på det ene kursus efter det andet. Aldrig har disse konsulenter haft det mindste at byde på. Sammen med mine kolleger har jeg været med til at bygge tårne af spagetti og flyvemaskiner af gamle aviser og tøjklemmer. Jeg har også skullet tegne mig selv som det dyr jeg helst ville være, hvad jeg dog nægtede!

Mange aktiveringskurser for ledige går ud på det samme. Se f.eks. her og her.

Naturligvis er konsulenterne udspekulerede folk. De kan sagtens gennemføre dele af kurserne med et tilsyneladende sagligt forløb. Men bagefter er det nemt at se, at det som har været på spil, har været de rene selvfølgeligheder.

Men påpeger man det, så er der altid en eller anden, som indvender at ”et eller andet har du vel fået ud af det” eller ”du er vel ikke ligefrem blevet dummere”.

Det er mageløst: Konsulenterne lever af at piske os til at stille større og større krav til os selv, men vi må ikke på vores side stille krav til dem om faktisk at levere en vare.

Klart nok: For de har ingen vare at byde på. De giver os stene for brød. Det seneste jeg har lært er, at jeg skal blive forandringskompetent. Indtil fornyelig anede jeg slet ikke, at der var noget som hed sådan. Men forandringer gennemgår vi hele tiden. Det var også en stor forandring for mig at skulle begynde i skolen, da jeg var syv år. Men jeg lærte at læse ”Bo så en ål i en sø” uden først at have gennemført et kursus i forandringskompetence!

Nu er der måske ikke noget i vejen med ordet kompetence, men det er blot i en sådan grad blevet skamredet af managementfolket, så det efterhånden giver mig kvalme, ligesom alle de andre ord, som hører hjemme i et spil bullshit bingo, se her:

Management og coaching er ganske enkelt det dummeste af alt dumt. Dummere end astrologi og numerologi. Selvom det dummeste naturligvis er, at der findes ledere, som velvilligt poster penge i denne elendige snylterbranche.

Nej, lad os bede om politimester Bastians ærlige snusfornuft. Han lader sig ikke snyde af vindbøjtler og charlataner. Og det kunne alle vores chefer passende tage ved lære af.