26-04-2016

Tag Folkekirken alvorligt

Forfatteren Finn Søeborg har i sin novellesamling Ventesal for ikke-rygere en historie ved navn De voksnes rækker. Fortællingen handler om en pige, Lotte, som netop er blevet konfirmeret og fejrer begivenheden sammen med sine forældre og gæster.

 

Hen over maden er der en gæst, der begejstret omtaler præsten: ”Ham skulle I altså have hørt. Frisk og ligetil og ikke alt det der med Jesus og Vorherre”.

 

Nu har Lotte ganske vist netop bekræftet sin dåb – den dåb, hvor blandt andet disse ord blev sagt til hende:

 

Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.

 

Jesus var som bekendt ham, som hellere end at rette ind lod sig korsfæste. Men det skal vi vel trods alt ikke tage alt for tungt! Mener altså en af gæsterne ved Lottes konfirmationsfest. Det synes også at være den udbredte holdning blandt mange præster i Danmark og mindst én biskop. Søren Kiekegaard skrev i sin voldsomme kirkekritik i 1855: ”Vær Pjat og du skal se alle Vanskeligheder forsvinder”. Den lære synes man at have taget til sig! Det vil jeg her give nogle eksempler på.

 

Sagen om præsten Thorkild Grosbøll er velkendt. Han benægtede som bekendt eksistensen af Gud, og modtog, så vidt jeg husker, belønning i form af velvillig omtale i dagbladet Politikens spalter, og så kan intet bedre jo vederfares et moderne og veloplyst menneske med frisindede holdninger. Inden for det seneste år har vi så også haft sagen om en anden præst, Per Ramsdal, der ønsker alle de ”overnaturlige” ting fjernet fra vores trosbekendelse. Se her.

 

Det, som ærgrer mig ved disse sager er, at ateisterne jo må slå sig på lårene af grin. En præst i Folkekirken – ja endda flere - som ikke tror på Gud. Så kan det dårligt blive morsommere. Men de må da også gnide sig i hænderne i de mere bibelfundamentalistiske sekter: ”Kom til os, hos os tror vi faktisk på Gud.”

 

John Lennon synger i en velkendte sang - frit oversat til dansk - ”Forestil jer, at Himmelen ikke findes”. Man kan vel med en vis ret sige, at kirkens budskab nærmest burde være det modsatte. Det er der så åbenbart præster, som ikke rigtigt kan forlige sig med!

 

Men det stopper ikke her. For kort tid siden var der en gudstjeneste i Københavns Domkirke, hvor en imam medvirkede og læste op af koranen. Se her. Hvad der ivrigt forsvares af Københavns biskop Peter Skov Jakobsen og domprovst Anders Gadegaard.

 

Samme Gadegaard mener i øvrigt i fuld alvor, at vi i Folkekirken bør samle ind til bygningen af moskeer. Det svarer til, at jeg skulle hjælpe Jehovas Vidner med at dele ”Vagttårnet” og ”Vågn op” ud. Nu har jeg ganske vist ikke det store problem med Jehovas Vidner, men jeg er blot af den opfattelse, at skal deres udgave af kristendommen vinde fremgang, så må det være tilhængerne selv, som gør arbejdet.

 

Endnu mindre skal jeg da hjælpe med at udbrede en religion, som mener, at frelsen ligger i gerningsretfærdighed og tomme handlinger som f.eks. en måned om året at stå op før solopgang for at spise morgenmad. Muslimer må virke på religionsfrihedens vilkår. Det kan alle andre trossamfund uden for Folkekirken nemt finde ud af, så det kan muslimerne vel også. For en god ordens skyld skal jeg da gerne fremhæve, at jeg er en varm tilhænger af, at kristne, muslimer, ateister og alle andre omgås hinanden på en civiliseret måde.

 

Mon for øvrigt Gadegaard bekymrer sig om, Jehovas Vidner nu har alle de rigssale, som de har brug for? Vi kan lade spørgsmålet blive stående!

 

Endelig er der den mest forfærdelige sag, og det er danske præsters svigt af de forfulgte kristne. Forfølgelse af kristne finder ikke kun sted i mellemøstlige lande, men såmænd også hos os selv. Men mange danske præster foretrækker at give vores medkristne – både i Danmark og i andre lande - den kolde skulder. Læs om dette skammelige svigt her.

 

I efteråret 2014 var jeg i en bestemt anledning til gudstjeneste i en kirke, hvor jeg ellers ikke kommer. Dér oplevede jeg det helt og aldeles sensationelle, at præsten bad for de forfulgte kristne i Irak og Syrien. Noget lignende har jeg ikke oplevet hverken før eller siden. Men herregud, de kristne i de arabiske lande kunne jo også bare gå over til islam og så ellers holde op med at lave ballade og forstyrre dialogen med fredens religion!

 

Alt i alt tegner der sig et billede af en kirkelighed, som ikke mener, at kristendommen må spille nogen anden rolle end som en harmløs pauseklovn. Så er det jo ikke så sært, at respekten bliver derefter.

 

I øjeblikket kører Ateistisk Selskab en kampagne med en opfordring til at melde sig ud af Folkekirken. Og tilsyneladende har kampagnen haft en vis succes. Jeg er fristet til at kalde det løn som forskyldt for Folkekirken.

 

Så vidt jeg ved, findes der mennesker, der har meldt sig ud af Folkekirken i protest mod præster som f.eks. Søren Krarup og nu afdøde Jesper Langballe. Jeg kunne sandt for dyden også finde rigeligt med præster, som kunne få mig til at gå.

 

Det vil jeg dog ikke opfordre til. En klog mand sagde, at man ikke skal true med at gå. Man skal true med at blive!

 

Så jeg vil tværtimod opfordre til - og nu taler jeg jo til alle jer, der i hvert fald indtil videre har valgt at blive i Folkekirken - at vi tager Folkekirken alvorligt på trods af, at der er præster, som insisterer på pjat.

 

Det kan man gøre på forskellig vis. Det mest oplagte er fra tid til anden at vise sig i kirken. Nu ved jeg godt, at mange af jer vil sige, at I sådan set sætter pris på kirken, men ikke overrender den. Det er I i jeres gode ret til, men det er blot ikke en helt uproblematisk indstilling. I de kommende år kommer vi med garanti til at opleve kirkelukninger, og når man skal beslutte hvilke kirker, som skal lukkes, så vil man naturligvis skæve til antal kirkegængere. Så hvis I ikke ønsker, at det netop skal være jeres kirke – dér hvor jeres børn blev døbt og konfirmeret, og hvor I måske blev viet – som får kniven, så kan I ikke gøre noget bedre end at vise jer til gudstjenesten blot engang imellem, måske 5-10 gange om året.

 

Endnu bedre vil det endda være at blive valgt ind i menighedsrådet eller dog deltage i afstemningen. Der skal være valg til menighedsrådet i år. Menighedsrådene har som en meget vigtig opgave at ansætte de præster, som skal konfirmere jeres børn. Er I ligeglade med indflydelse i den sag? For et par år siden var der en sag fra en af de større byer i Jylland, hvor en gruppe forældre var utilfredse med den præst, som skulle have deres børn til konfirmationsundervisning. Det var vist noget med præstens holdning til vielse af homoseksuelle. Hvor var de forældre da menighedsrådet blev valgt? Det er aldrig gratis blot at overlade indflydelsen til alle de andre.

 

Så jo, der er solide grunde til at tage Folkekirken alvorligt. Også selvom ikke alle præster og biskopper ønsker det.