Paragraffen, som er til grin

Endnu engang er blasfemiparagraffen til debat. Senest har Enhedslisten stillet beslutningsforslag i Folketinget om at afskaffe paragraffen. Det samme ønsker kirkeministeren, se her.

Jeg tilslutter mig helhjertet dem, som ønsker paragraffen hen, hvor peberet gror. Og det af den simple grund, at ytringsfriheden må omfatte enhver form for satire og kritik, også når det gælder religion. Det er ikke noget særligt originalt synspunkt, det vedgår jeg gerne.

Imidlertid vil jeg i dette indlæg anlægge en noget anden synsvinkel på spørgsmålet om blasfemiparagraffen. Et af argumenterne for at bevare paragraffen er, at der skal være en grænse for hvilke grovheder man må begå over for det, som for andre mennesker er helligt og dyrebart. Den slags indlæg kan man ved passende søgning på google finde masser af, f.eks. af chefredaktøren for Kristeligt Dagblad Erik Bjerager. Paragraffen forsvares også gerne af biskopperne. Ofte med ordene ”vi skal vise respekt for hinandens religiøse overbevisninger, også andre religioner end vores egen”.

Det lyder sympatisk, men sådan er virkeligheden jo ikke. Jeg synes, at jeg kan huske indlæg på religion.dk, hvor der har lydt ret så knubbede ord om de mere særprægede udgaver af kristendommen som f.eks. Jehovas Vidner og mormonerne. Selv må jeg da også medgive, at jeg ikke nærer en afgrundsdyb respekt for astrologi og numerologi, som vel også er en slags religioner.

Betragt engang paragraffens ordlyd:

Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Men det er jo den rene løgn. Den som forhåner andre menneskers religiøse følelser kan gøre det risikofrit. Tænk på Trilles sang om ”Øjet”, hvor det bl.a. lyder:

Vorherre fik aldrig selv ild på sin cigar, for han ordnede jo Maria pr. vikar.

Sangen blev i sin tid frifundet, og så er det man må spørge sig selv: Hvad er så blasfemisk? Her er der jo tilmed tale om en ytring, som direkte rammer en troslærdom, nemlig læren om jomfrufødslen, som er nævnt i vores trosbekendelse. Her bekender vi om Jesus, at han er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, hvad enten vi så forstår det bogstaveligt eller symbolsk. Så Jesper Jensens tekst er altså ikke blot en almindelig vulgaritet vendt mod religion. Den er meget giftigere end som så. Så vidt jeg ved, kan man stadig finde sangen på Danmarks Radios hjemmeside. I forbifarten kan jeg for øvrigt nævne, at også koranen hævder, at Jesus blev født af en jomfru, så sangen om ”Øjet” er også en krænkelse af muslimer.

Her i påsken begik Danmarks Radio et nyt stykke blasfemi, nemlig med en lille tegnefilm om Jesus på korset. Her er der så tale om blasfemi for fuld udblæsning, hvor både ”Øjet” og samtlige tolv tegninger godt kan gå hjem og lægge sig. Igen rammer Danmarks Radios satire en kristen troslærdom, for vi siger jo også om Jesus i vores trosbekendelse, at han er korsfæstet, død og begravet, og på tredje dag opstanden fra de døde. Som med sangen om ”Øjet” er tegnefilmen dermed ikke blot en tarvelig plathed om kristendommen. Den udgør en langt værre forhånelse end det. Men hvem tror på, at Danmarks Radio bliver slæbt i retten og dømt? Gud og hvermand ved jo godt, at det aldrig kommer til at ske. Og det er så endegyldigt cementeret, at man risikofrit kan begå de værste svinerier, i hvert fald, når det er kristendommen, som bliver ramt.

Krænker filmen mig personligt? Nej, såmænd ikke. Det som ærgrer mig er blot, at man vælger at gøre grin med kristendommen, for det er jo risikofrit. Man risikerer intet andet end at gøre en masse mennesker kede af det. ”Kunstneren” er simpelt hen intet andet end et ynkeligt skvat, men det skal naturligvis ikke være strafbart.

Nu er det imidlertid ikke mine private følelser, som det kommer an på. Paragraffen siger klart ”Den, der offentlig driver spot med…”. Den taler ikke om graden af den forargelse, som den blasfemiske ytring giver anledning til.

Og så er min pointe, at enten skal paragraffen væk, eller også skal vi tage den alvorligt, så vi rent faktisk straffer grove forhånelser af religion.

Jeg vil vove den påstand, at paragraffen bliver brudt adskillige gange om dagen. I kan f.eks. læse Kathrine Lilleørs og Sørine Gotfredsens blogindlæg. Det fejler sjældent, at de bliver udsat for grove udfald vendt mod kristendommen. Visse debattråde kan på det nærmeste svømme over af indlæg, som hævder at troende mennesker jævnt hen er syge i hovedet, og at al religion burde forbydes.

Den som kører over for rødt eller kører uden lys risikerer faktisk en bøde. Tilmed gælder det, at politiet fra tid til anden foretager razziaer for at straffe overtrædelser af færdselsloven, og ikke kun venter på anmeldelser. Og sådan skal det også være, for ellers skulle vi jo gøre det frivilligt at køre med lys og vedtage, at rødt lys kun er vejledende.

Tilsvarende med blasfemiparagraffen. Politiet burde prioritere, at en medarbejder overvågede debat om religion på internettet og læste satiriske blade. Og så jævnligt rejste sager mod de groveste forhånelser.

Det kommer ikke til at ske, og dermed er paragraffen om blasfemi til grin. Så afskaf den nu, jo før jo bedre. Andre lande lever fint uden en tilsvarende paragraf, så det kan vi også i Danmark.