På vanviddets overdrev

De fleste forbinder, vil jeg tro, fundamentalisme med tilhængere af ekstreme grupper som f.eks. Islamisk Stat og Al-Qaeda. Oprindelig betyder begrebet imidlertid noget helt andet, nemlig en tro på, at hvert et ord i Bibelen er bogstavelig sandhed, således at Adam og Eva skal betragtes som historiske personer på linje med Christian 4. og Jens Otto Krag.

Selvom fundamentalisme altså ikke behøver at have spor at gøre med tilslutning til terroristiske bevægelser, så kan det ikke desto mindre være kritisk, når man vælger at suspendere både sin forstand og sin samvittighed i blind tro og betingelsesløs tilslutning til ord på et stykke papir. Vi ser det i disse år med den nærmest religiøse dyrkelse af menneskerettighederne og de internationale konventioner.

Denne fundamentalisme har som konsekvens, at en forhærdet bandeleder og voldsforbryder ikke kan udvises til sit hjemland Pakistan, da en udvisning skønnes at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Danske borgeres ret til at kunne færdes trygt og sikkert i eget land vægtes lavere. Se her.

Radio 24/7’s program ”55 minutter” har den 10. oktober en hel udsendelse viet til emnet. Udsendelsen har den meget sigende titel Danske domstoles afmagt overfor kriminelle udlændinge.

Adskillige politikere har i den seneste tid vredet hænder af fortvivlelse, og de lover stramninger, så flere kriminelle udlændinge kan udvises. Men de lover en vare, som de ikke har på hylden. Statsminister Lars Løkke Rasmussen slog i sin Grundlovstale i år fast, at det aldrig kommer på tale, at Danmark bryder med de internationale konventioner. Statsministeren indrømmer, at konventionerne indebærer visse ”udfordringer”, men:

Det må ikke føre frem til den konklusion, at når de internationale regler ikke er gode, så skal vi bare melde os ud. Det vil være en farlig chancesejlads. Men vi skal sige fra og tage kampen op for at ændre dem.

Imens statsministeren væver om ”udfordringer”, så tager volden til i København og andre danske byer. Næsten daglig hører vi om skyderier i gaderne. Helt nye typer af forbrydelser ser dagens lys. Hjulbolte bliver løsnet på biler. Snore bliver spændt ud på stier til stor fare for cyklister. Studenter bliver mødt med kasteskyts, når de fejrer deres eksamen. Brandmænd og ambulancefolk bliver udsat for stenkast, når de skal udføre deres arbejde. Osv., osv.

Dertil kommer skændslen over alle skændsler, nemlig at det nu er blevet nødvendigt at beskytte den jødiske synagoge i København med bevæbnede soldater.

Alt sammen massive problemer, som har sin rod i en fejlslagen udlændingepolitik. De danske politikere skal da have den anerkendelse, at de siden 2001 har gennemført visse stramninger af udlændingepolitikken. Det har ført til, at vi ikke endnu har svenske tilstande. Ikke endnu… Men også i Danmark bevæger tingene sig i den gale retning.

Det er derfor på tide, at vi tager det endelige opgør med de internationale konventioner. Konventioner, der forhindrer os i at gøre det rigtige, skal naturligvis opsiges. Det er kun blind fundamentalisme, som kan bifalde konventioner, der påbyder os at ødelægge vores land.

Det problem omtalte Mikkel Bjørn Sørensen i sin tale på Nye Borgerliges årsmøde, som blev holdt 14. oktober i år i Vejle. I kan se talen her.

Han taler om dyrkelsen af menneskerettighederne som ideologi, og siger:

Når ideologi får lov til at overtrumfe virkeligheden, så har det altid ubehagelige konsekvenser. Og når man som gæst i vores land kan begå modbydelig kriminalitet og stadig få lov til at blive, så er det på alle måder ud af trit med enhver form for menneskelig anstand, og har for længst udviklet sig til en fuldtonet tragikomisk farce. Dette til trods har vi en regering, ja sågar en regering der kalder sig selv borgerlig, der hellere vil forsvare overstatslige konventioner end de vil forsvare Danmark og det danske folks ret til frihed og sikkerhed i eget land.

Jeg vil supplere med at sige: Hvis det er en menneskerettighed for en afstumpet voldsmand med udenlandsk statsborgerskab at have ophold i Danmark, så har vi nået vanviddets overdrev. Hvor altså statministeren og hans partifæller befinder sig. Hvornår siger vi som folk, at nok er nok?