Bør vi støtte Inger Støjberg?

Da jeg for nogen tid siden på Facebook linkede til Danskerne støtter Støjberg, blev jeg spurgt om, hun da ikke skal overholde loven. Og svaret er naturligvis, at det skal vi jo alle. Og bliver hun dømt ved retten for det påståede lovbrud, så må hun jo som alle os andre tage sin straf.

Hvorfor bakker jeg så op om kampagnen til fordel for Inger Støjberg? Det er der naturligvis nogle grunde til som jeg vil uddybe i det følgende:

Jeg har ladet mig godt og grundigt irritere af påstanden om et lovbrud. Før retten har fældet en dom, ved vi jo slet ikke om, hun har overtrådt nogen lov. Det afhænger, så vidt jeg har forstået, blandt andet af hvilken status, et bestemt notat kan siges at have. Og navnlig ved vi jo slet ikke, hvor alvorlig sagen er. Selvom retten skulle komme frem til, at Inger Støjberg har begået en ulovlighed, så er der måske blot tale om en ret så formel overtrædelse, som højst udløser en bøde. Ikke desto mindre har pressen og medierne med Danmarks Radio i spidsen og såmænd også min egen avis - Kristeligt Dagblad - på forhånd fældet dom.

Dernæst er der naturligvis sagens kerne, nemlig Inger Støjbergs berettigede og sympatiske kamp mod ægteskaber med mindreårige piger. Det handler ikke om barnebrude lyder det evige mantra fra venstrefløjen og det polisk korrekte segment. Ofte efterfulgt af en ondskabsfuldhed om, at Inger Støjberg, da ikke interesserer sig et hak for barnebrude. Underforstået: et ondt menneske som Inger Støjberg kan naturligvis ikke nære den ringeste empati for udsatte mennesker. Og det lyder som regel fra dem, som ellers gerne bruger begrebet dæmonisering. Det er ellers som oftest vendt mod tilhængere af f.eks. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Vi bliver gerne beskyldt for at dæmonisere muslimer. Jeg vil fortsat tillade mig at påstå, at sagen i allerhøjeste grad drejer sig om barnebrude, og så må retten tage stilling til juraen.

Men nu kommer det vigtigste, og det er det forhold, at hele miseren har sin rod i den uhyrlige kendsgerning, at vi tillader alverden at banke på vores dør og komme indenfor og få deres sager behandlet. Og efterfølgende klage over afgørelserne, endog til magter uden for Danmark som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-domstolen. Hvorved vi kan ende med at give ophold til mennesker, vi ellers ville ikke havde givet ophold, om vi da havde været herre i eget hus, endog til voldsmænd og andre kriminelle.

Udenlandsk indflydelse på dansk udlændingepolitik har også betydet, at vi gang på gang har været nødt til at finde på nye stramninger, når de eksisterende blev underkendt af konventionerne. Ofte til gene for danskere med udenlandske ægtefæller fra vestlige lande, som erfaringsmæssigt fint finder deres plads i Danmark.

Det er desværre ikke noget, som Inger Støjberg har haft modet til at gøre op med. Tværtimod så har hun og hendes parti Venstre hårdnakket fastholdt, at intet kan stå over de såkaldte internationale konventioner, uanset konsekvenserne for vores land. Og blandt andet derfor er jeg så langt fra nogen ukritisk beundrer af hende. Det er jeg heller ikke af den grund, at hun med sin barske og bramfri tale har taget sig ud som en garant for den forrige regerings stramme udlændingepolitik. ”Når man kommer til Danmark, så skal man sandt for dyden rette ind og overholde danske værdier”. Hvad er den tale værd, når det er uden konsekvenser ikke at tilegne sig danske værdier? Og hvis migranter fra mellemøstlige lande frit kan bevæge sig ind over vores grænse, som vi så det i sommeren 2015.

Nej, lad os komme til den erkendelse, at vi aldeles skal tage magten over vores udlændingepolitik. Det skal blandt andet medføre stop for spontant asyl, og strengere krav til opholdstilladelse for nogle lande end for andre. Når indvandrere fra f.eks. Canada klarer sig langt bedre end indvandrere fra f.eks. Syrien, så er det jo indlysende rigtigt at have lempeligere regler for Canada, f.eks. ved ægtefællesammenføringer. Men er det ikke diskrimination? Jo, det er netop hvad det er. Diskrimination, som giver god mening!

Vi kan jo så håbe at støttekampagnen til fordel for Inger Støjberg netop kunne hjælpe hende til denne gode erkendelse. Hvorfor skal udlandet have indflydelse på dansk udlændingepolitik? Det findes der ingen rimelig begrundelse for.