Tanker om dommen over Inger Støjberg
Efter dommen over Inger Støjberg har jeg flere gange stødt på udsagn i retning af, at retsstaten har vundet. Det lyder tilforladeligt og fornuftigt, men i grunden er det et lidt sjovt udsagn. For hvis vi har tiltro til, at alt i retten går rigtigt til, herunder f.eks. at forsvaret har fået en fair chance for at komme til orde, og at dommerne dømmer sagligt og uden at være forudindtaget, ja så har retsstaten jo vundet på forhånd. Og det havde den jo dermed også, hvis Inger Støjberg var blevet frikendt eller havde fået en langt mildere dom, f.eks. en bødestraf.
Selv er jeg blandt dem, som er overrasket over dommen. Som forhørene i retten skred frem, så var der vel nok efterhånden mange udsagn, der gik Inger Støjberg imod. Det famøse notat kunne f.eks. ikke tillægges nogen betydning. Min overraskelse gjaldt straffens størrelse. Et er at hun har handlet ulovligt, men stadig kan jeg ikke se, at der er tale om nogen stor ting. Hvem er de skadelidte andet end nogle få unge mennesker, som i en kort periode har måttet sove hver for sig? Så stadig kan jeg kun få det til, at det havde været fuldt ud tilstrækkeligt blot at kende hende skyldig med en mild straf.
Anderledes med Mette Frederiksens ulovlige beordring af nedslagtningen af minkene. De samfundsøkonomiske konsekvenser løber op på omkring 30 milliarder kroner, hvortil kommer de store menneskelige konsekvenser, hvor landmænd med mink har fået smadret deres livsværk.
Og så kommer vi til det mærkelige: Inger Støjberg, siger rigsretten, har handlet forsætligt, hvad man hævder Mette Frederiksen ikke har. Så er det jeg klør mig selv i nakken og spørger: Fritager manglende kendskab til loven lovovertræderen fra ansvar? Det er nyt for mig. Og når man giver ordre til noget så drastisk som at lukke et helt erhverv, ligger det så ikke i sagens natur, at man skylder at sikre sig, at lovgrundlaget er på plads? Og hvis Inger Støjbergs motiv med at bekæmpe barnebrude er irrelevant for bedømmelsen af hendes lovbrud, så må Mette Frederiksens hensyn til at hindre smitte med covid-19 fra minkbesætningerne da ligeledes være irrelevant. Gode hensigter kan aldrig gøre det ulovlige lovligt. Den lære må vi tage til os.
Men det skal blive interessant at se det videre forløb med minkskandalen. Ligesom det skal blive interessant at se Inger Støjbergs videre politiske liv. Hun er nu af Folketingets flertal kendt uværdig til at sidde i Folketinget. Men det ligger i kortene, at hvis hun bliver valgt igen, så får hun lov til at beholde sit mandat i lighed med Mogens Glistrup, der efter udstået fængselsstraf blev valgt til Folketinget i 1987. Så det manglede da bare andet, at det også sker for Inger Støjberg. Men hvem skal hun vælges for? Det er nu engang en hel del nemmere at vælge et allerede etableret parti med repræsentation i Folketinget end at danne et nyt eller forsøge sig som løsgænger. Dermed er der helt åbenlyst kun to partier, der kan komme på tale, nemlig Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Det står klart, at hun er velkommen begge steder, det er ikke noget problem. Udfordringen for Inger Støjberg bliver derimod at opgive den doktrin, at uanset den stramme udlændingepolitik et flertal ønsker, så står hensynet til Danmarks overholdelse af internationale konventioner over alle andre hensyn. Det var den forrige regerings princip, og blev aldrig blot antydningsvist anfægtet af Inger Søjberg. Og er heller ikke blevet det efter, at hun forlod Venstre og blev løsgænger i Folketinget. Hvorfor man insisterer på at lade udlandet få indflydelse på, hvem vi giver ophold i vores land forbliver en gåde for mig. Det er denne selvskabte plage, der gør, at vi gang på gang hører om udenlandske forbrydere, som vi ikke kan udvise, og om afviste og kriminelle asylansøgere, der spreder utryghed i det lokalområde, hvor udrejsecentret holder til. Og det er på grund af internationale konventioner, at man gang på gang har måttet udtænke nye regler for familiesammenføring, når de eksisterende blev underkendt. 24-års-reglen, krav om egen bolig samt tilknytning til Danmark blev jo oprindeligt indført for at modvirke kædeindvandring fra muslimske lande, hvor de unge som 18-årige bliver gift og familiesammenført med en fætter eller kusine fra hjemlandet med efterfølgende familiesammenføring i Danmark. Her kan I læse om en dansk landmand, der formodentlig kunne spore sin slægt tilbage til Gorm den Gamle ikke kan få sin hviderussiske kone til Danmark, fordi han mangler at bestå en danskprøve! Læs her fra artiklen:
De to er gift og boede egentlig sammen i Rødding, men for knap halvandet år siden blev Kseniya Jønsson sendt ud af Danmark.
Ikke fordi hun ikke kunne tale dansk, eller fordi hun ikke levede op til beskæftigelseskravene.
Det var hendes danske mand, der ikke havde bestået et ufravigeligt krav til personer, der søger om at få deres ægtefælle fra et tredjeland familiesammenført til Danmark: en prøve i dansk.
»Det er jo vanvittigt, at det skal være sådan,« siger Lars Jønsson.
Hans hustru har efter 10 måneder på sprogskole her i landet allerede lært flydende dansk, og Lars Jønsson kan næsten ikke forstå, at et danskkrav til ham lige nu spærrer for, at de sammen kan leve i Danmark – og at deres første barn kan blive født i her i landet.
Den slags både absurde og umenneskelige situationer kunne man nemt undgå, hvis vi indfører ét sæt lempelige regler for vestlige lande og udvalgte sydøstasiatiske lande og et andet sæt betydeligt strengere regler for mellemøstlige og afrikanske lande, når det gælder familiesammenføring. Sådan et indlysende fornuftigt tiltag forhindrer imidlertid de internationale konventioner, og derfor skal vi befri os fra dem.
Det burde være nemt at indse, og navnlig burde det da være nemt for en i øvrigt modig, velbegavet og snusfornuftig kvinde som Inger Støjberg. I Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er det den klare linje, at overstatslige konventioner ikke skal hindre os i at gøre det rigtige for Danmark. Gid det dog også kunne blive Inger Støjbergs linje – så bliver hun en kæmpe gevinst for det af de to partier hun vælger. Og en kæmpe gevinst for kampen for et frit og trygt Danmark.